Et samarbejde med den personlige relation i centrum

For Kvadrat er de personlige relationer det absolut vigtigste i samarbejdet med Essence Solutions. Værdien af et samarbejde med konsulenter, der kender løsningen og er inde i historikken, kan ikke undervurderes.

Det er konsulenterne, der gør forskellen

Kvadrat styrer selv den daglige drift af deres økonomisystem og bruger derfor hovedsageligt Essence Solutions til rådgivning og sparring, når der skal udvikles nye løsninger eller løses problemer. Men hvorfor lige Essence Solutions?

”Vi kører efter devicen, at vi vil gerne samarbejde med folk, vi har tillid til. Derfor bruger vi Essence Solutions. Vi kender deres medarbejdere fra tidligere, og det er egentlig dem, vi er fulgt med. Vi ved, hvad hinanden står for, og det betyder enormt meget for os,” fortæller Lene Krejlgaard og fortsætter:

”Vi ved, at hvis vi har et problem i det daglige, så kan Essence Solutions løse det. De kender os. Jeg skal ikke til at forklare det hele på ny for en person, der ikke er inde i vores løsning. Det er en stor fordel for mig, der sidder med den dybere support, at jeg ikke skal igennem en hotline, men kan ringe direkte til konsulenterne. Det er ikke alle steder, man får lov til det.”

Et gnidningsfrit samarbejde i det daglige

Selv om Essence Solutions er et relativt lille konsulenthus, oplever Kvadrat aldrig, at der ikke er tid eller hænder nok til at få klaret deres opgaver. Lene Krejlgaard forklarer:

”Jeg synes, samarbejdet fungerer gnidningsfrit. Jeg ringer til dem, jeg skal bruge. Der er aldrig noget problem. De er flinke til at skrive, hvis de ved, at de ikke kan svare samme dag. Man føler aldrig, at man er ligegyldig.”

Samarbejdet mellem Kvadrat og Essence Solutions kan tage forskellige former i dagligdagen. Ofte kommer Kvadrat med en konkret udfordring, som skal løses – og får den hjælp, de beder om. I andre tilfælde er det Essence Solutions selv, der kommer med forslag, som kan optimere arbejdsgangene.

Essence Solutions kan noget, de store ikke kan

Kvadrat samarbejder også med større konsulenthuse på mere omfattende opgaver, hvor Essence Solutions ikke har mandskab nok til at byde ind. Alligevel holder Kvadrat fast i samarbejdet. Men hvorfor egentlig? Ville det ikke give mere mening at samle alle opgaverne hos en af de store leverandører – så Kvadrat kun skulle henvende sig et sted?

For Lene Krejlgaard er det ikke et enten-eller. Essence Solutions bidrager med noget, som de store ikke kan – og omvendt. Kendskab, erfaring, personlige relationer og tilgængelighed er kvaliteter, som Kvadrat får hos Essence Solutions:

”For os er det afgørende, at de har et gennemgående kendskab til hele vores forretning. Hvis vi ringer og siger, at det og det skal laves – så sker det bare! Der kan vi godt mærke, at de store leverandører først skal finde ud af, hvordan vi hænger sammen,” afslutter Lene Krejlgaard.       

keyboard_arrow_up