Dacapo bliver udfordret i hverdagen

Da Dacapo besluttede sig for at sende deres ERP-system i udbud, var der flere leverandører i spil. Også et par af de store konsulenthuse. Men evnen til at udfordre de vante forestillinger afgjorde sagen til fordel for Essence Solutions.

Ny leverandør har givet fornyet inspiration

Når Jesper Christensen, CFO i Dacapo, skal forklare, hvorfor de valgte Essence Solutions til at stå for den daglige drift af deres økonomisystem, nævner han flere ting:

”Vores valg af Essence Solutions skyldtes flere ting. Først og fremmest matchede deres kompetencer de udfordringer, vi står med i det daglige. Derudover er de stærke i de programmer, vi arbejder med. Og så – ikke mindst – udfordrede de os på vores opgaver.”

I Dacapo har man bestemt ikke fortrudt skiftet til Essence Solutions. Virksomheden har i det daglige brug for en kompetent leverandør, der kan indgå i den løbende udvikling af ERP-systemet, fortsætter Jesper Christensen:

”Vi tilretter vores system mere eller mindre hele tiden, da vi er en meget digital virksomhed, og derfor bruger vi mange ressourcer på it – både rettet mod kunderne og internt til optimering af vores processer. Her er Essence Solutions gode til at komme med forslag. Det kan være løsninger, de kender fra andre kunder, de arbejder med. Vi hører ofte: Har I tænkt på det her? Eller: Skal vi ikke gøre det på den her måde i stedet for?”.  

Et fleksibelt samarbejde giver en ukompliceret hverdag

Det daglige samarbejde mellem Dacapo og Essence Solutions har indtil videre fungeret upåklageligt, fortæller Jesper Christensen. Som et eksempel peger han på Essence Solutions opgavestyringssystem, der giver overblik og sikrer, at ingen opgaver ender med at falde ned mellem to stole.  

Hos Dacapo føler man sig derfor i gode hænder, når der er brug for hjælp til opgaveløsning i hverdagen. Ifølge Jesper Christensen skyldes det ikke mindst en fleksibel tilgang fra Essence Solutions:   

”De er rigtig gode til at vælge de rigtige ressourcer til de enkelte opgaver – i stedet for at der er én, der prøver at løse opgaven, som i virkeligheden ikke er den bedste til det. Og så er vi så heldige at bo tæt på dem. Flere af deres konsulenter kommer lige forbi, når de kører på arbejde. Og vi har før haft en konsulent forbi en halv time om morgenen, når der har været behov for det.”

Hellere en stor fisk i en lille dam, end…

Det er ingen hemmelighed, at Essence Solutions er et mindre konsulenthus sammenlignet med de største i branchen. For Dacapo var det dog ikke et problem:

”Vi var faktisk mere bange for at blive en lille fisk i en stor dam. De store har selvfølgelig den fordel, at de også kan hjælpe med ting som CRM-moduler, hosting osv. Men til gengæld er det mit indtryk, at man får noget mere opmærksomhed hos en mindre leverandør – det har vi i hvert fald fået indtil videre,” siger Jesper Christensen.

Hos Dacapo kom man frem til, at man gerne ville holde sig så tæt på en standardløsning som muligt – i tråd med Essence Solutions anbefalinger:

”Hvis man som konsulenthus har den holdning, at standard er vejen at gå, kræver det også mere af konsulenterne – de skal kende systemet til bunds. Hvis man specialkoder, kan man jo få løsningen til at gøre, som man vil,” afslutter Jesper Christensen. 

keyboard_arrow_up